DAGENS POV // IVÆRKSÆTTERI & KØN – I Danmark endte 1 pct. af den samlede investeringskapital i 2018 hos startups ledet udelukkende af kvinder. Startups ledet udelukkende af mænd fik 98 pct. De resterende 1 pct. af investeringerne gik til startups der havde en ledelsesgruppe bestående af begge køn. Vejen til de grotesk ubalancerede tal er lige så lang, som konklusionen er enkel: Danmark går glip af et enormt innovations- og økonomisk potentiale, skriver Marianne Egelund Siig. 

Ovenstående tal kommer fra rapporten Nordic Startup Funding og uanset om de 1 pct. til startups ledet af kvinder også afspejler betragteligt færre ansøgninger, så viser tallene en voldsom uhensigtsmæssig kønsmæssig skævvridning.

Forholdet mellem investeringer i startups ledet af mænd og startups ledet af kvinder har i øvrigt ligget stabilt gennem de seneste fem år.

Så lad os slå fast med det samme: kønsstereotype fordomme præger arbejdsmarkedet for iværksættere i lige så høj grad, som de spiller en rolle på resten af arbejdsmarkedet.

“Kære kvindelige iværksætter, hvis du vil pitche din idé med succes – så få en mand til det”

Køn er også en del af de problemstillinger, der vil blive diskuteret tirsdag i denne uge på ”Women’s Entrepreneurship Day” verden over og også i Danmark.

Dagen, der fokuserer på kvindelig iværksættere, ”blev skabt i 2013 og har organisationer i 144 lande; siden august har vi også haft en dansk gren af den internationale organisation, ”Female Founders of the Future”, som tirsdag afholder en konference med fokus på danske udfordringer og løsninger, når det drejer sig om kvindelige iværksættere.

Grundlægger Liva Echwald-Tijsen, der er ambassadør for Women Entrepreneurship Day siger:

”Vi har brug for, at aktørerne i det danske miljø omkring iværksættere samarbejder og gør en fælles indsats for at rette op på de køns-ubalancer, vi ser i dag”.

Kønsstereotype fordomme blokerer kvinderne

Man kunne fristens til at konkludere: Kære kvindelige iværksætter, hvis du vil pitche din idé med succes – så få en mand til det.

Og det er ikke kun med de ovenstående tal fra Skandinavien in mente, men også en konklusion, som kan læses i forskning fra USA om køn og iværksættere.

Et team af forskere fra Harvard Business School, MIT Sloan og Wharton har eksempelvis overbevisende dokumenteret, hvilke benspænd kvinder udsættes for, når de skal sælge deres idéer.

Med data fra tre iværksætterkonkurrencer i USA og to kontrollerede eksperimenter fandt forskerne frem til, at investorer simpelthen foretrækker iværksætterforretningsidéer, der bliver præsenteret af mandlige iværksættere fremfor idéer pitchet af kvindelige iværksættere.

Selvom indholdet var 100 pct. identisk, var det 60 pct. mere sandsynligt, at idéer fremlagt af en mand ville opnå ”pitch competition success”.

Forskerne valgte yderligere at teste, hvad der ville ske, når man ikke kunne se iværksætterne, men kun høre deres stemme henover en PowerPoint-præsentation.

Igen blev identiske idéer præsenteret for forskellige hold af investorer. Når investorerne blev bedt om at vælge et projekt, valgte 68 pct. af investorerne idéer, der var præsenteret af mandestemmer, mens blot 32 pct. valgte forretningsideer, der blev præsenteret af en kvindelig stemme.

“Kvindelige iværksættere bliver udspurgt om mere defensive faktorer med fokus på sikkerhed, ansvar og agtpågivenhed, end mænd gør.”

Uanset om forskelsbehandlingen er bevidst eller ubevidst, er det tydeligt, at kønsmæssig bias ser ud til at være en stor – og nogle gange afgørende – faktor, når der skal investeres i iværksættere.

Problemstillingen blev yderligere dokumenteret i et andet forskningsprojekt i USA.

En gruppe forskere observerede og analyserede 140 interviews imellem investorer og iværksættere ved en årlig startup funding event, hvor de mandlige iværksættere endte med fem gange så høj finansiering, som de kvindelige.

Forskerne fandt frem til, at de mandlige iværksættere i langt højere grad blev udspurgt om promovering, vækst, potentiale, resultater og deres håb og ideelle fremtid.

Omvendt blev de kvindelige iværksættere udspurgt om mere defensive faktorer med fokus på sikkerhed, ansvar og agtpågivenhed ligesom de også mødte flere bekymrede spørgsmål omkring tab og sikring mod fejl.

Den (bevidste eller ubevidste) kønsbestemte spørgeramme viste sig at have en direkte korrelation med de midler, iværksætteren i sidste ende endte med at få.

Jo mere iværksætteren var blevet sat i spil med sine håb, drømme og snak om potentiale – jo højere funding og modsat: interviews, der primært havde udspillet sig defensivt, endte med markant lavere eller ingen funding.

Det kan man på sin vis ikke kan fortænke investorerne i – der er ingen tvivl om, at et menneske, der kan udfolde sine ønsker og håb og planer, fremstår stærkere, mere troværdigt og værd at investere i, end et menneske, der skal forsvare og forklare usikkerheder, tvivl, potentielle risici, fejl og mangler.

Der er heller ingen tvivl om, at alle mennesker reelt performer bedre, når man bliver mødt i sit potentiale.

Resultaterne minder om den svenske professor Linghags, der i sin research af forfremmelser internt i virksomheder dokumenterede, hvordan vi ser mænds potentiale som værende mere ubegrænset, og kvinders om værende afgrænset til deres nuværende stilling.

Uanset hvad baggrundene er, stikker vi ubevidst en kæp i hjulet på det potentiale, der ligger i at få flere kvindelige iværksættere. Og også i at gøre gode investeringer.

Myten om kvinders mangel på mod

Myten om, at kvinder er mindre modige end mænd, bliver ofte brugt som årsagsforklaring på, at der er færre kvinder i lederpositioner både på det etablerede arbejdsmarked og også på iværksætter-arbejdsmarkedet.

Men det er vigtigt, at vi forholder os kritisk til den myte.

Omfattende international forskning, jeg tidligere har skrevet om, viste eksempelvis, at kvinder var modigere end mænd på alle parametre både i mands- og kvindedominerede sektorer.

I de sektorer, som er allermest mandsdominerede, er kønsforskellene størst. Og kvindernes mod relativt endnu større.

“At fastholde generaliserende stereotyper som den om de forsigtige kvinder og de pæne ”flinkeskole”-piger” er en af de barrierer, der står i vejen for kvinders succes…”

Forskningen, som blev beskrevet i Harvard Business Review i 2016, byggede på et omfattende studie, der indbefattede 360-graders evalueringer af 75.000 ledere verden over. Formålet var at teste opfattelsen af, at mænd generelt er mere modige og risikovillige.

Dette forskerteam ville grave dybere og sammenstille mænd og kvinder, når det gjaldt hverdagen som ledere med svære beslutninger, ”toughness” ifm. forandringsprocesser og til at gå hele vejen og gøre det nødvendige for at opnå de ønskede resultater. Konklusionen var tydelig: Kvinderne var på alle parametre i gennemsnit lidt modigere end mændene.

Undersøgelsen testede de vigtigste parametre for, om en person kan opnå resultater i en udfordrende hverdag som leder. Og opstillede et indeks over mod baseret på syv parametre:

  • Udfordrer vanetænkning
  • Skaber en atmosfære af kontinuerlig forbedring
  • Gør alt i sin magt for at nå mål
  • Får andre til at gå længere, end de troede de kunne
  • Giver andre energi til at sætte sig udfordrende mål
  • Identificerer hurtigt situationer, hvor forandring er nødvendig
  • Har modet til at gennemføre nødvendige ændringer

At fastholde generaliserende stereotyper som den om de forsigtige kvinder og de pæne ”flinkeskole”-piger” er en af de barrierer, der står i vejen for kvinders succes, både i etablerede organisationer og som iværksættere.

Og konklusionen er (desværre) igen snublende nær:

Hvis du vil have lettere arbejdsvilkår, så få dig en ”fake” mandlig kollega, der kan klare kommunikationen for dig.

Alt gik lettere efter de opfandt en mandlig startup-partner

Denne fastholdelse af kønsrelaterede udfordringer, fik i 2017 de to kvindelige iværksættere Penelope Gazin og Kate Dwyer til at sætte et eksperiment i gang.

Som det blev beskrevet i flere medier (her med en henvisning fra ”Fast Company”) havde de to mødt en række forhindringer som kvindelige iværksættere. Eksempelvis prøvede en web-developer, som de havde hyret til at hjælpe med en hjemmeside at slette det hele, efter Gazin afviste at gå på date med ham.

De fleste forhindringer var dog mere diskrete, men de oplevede indiskutabelt et mønster, hvor mandlige samarbejdspartnere ofte var langsomme til at reagere og lettere respektløse i korrespondancen.

Derfor besluttede de to kvinder sig for at oprette en tredje medstifter, ”Keith Mann”, en fiktiv karakter de brugte til at kommunikere med omverdenen.

Det var som nat og dag”, udtalte Dwyer. ”For mig tog det flere dage at få svar, men Keith derimod fik svar og status-updates med det samme, og der blev yderligere spurgt ind til, om der var andet, han havde brug for eller skulle have hjælp med”.

“”Før Keith Mann eksisterede, var det tydeligt at ingen tog os seriøst, og at alle troede vi var idioter.” Men da de samme folk modtag mails fra Keith, reagerede de med “okay, bro, yeah, lets brainstorm””

Dwyer og Gazin fortsatte med at bruge Keith regelmæssigt i deres kommunikation med omverdenen, og oplevede hvordan involveringen af en mand lod til at have en virkning på folks antagelser om deres virksomhed og påvirkede måden, de interagerede og kommunikerede med forretningen.

De fortæller, at ”før Keith Mann eksisterede, var det tydeligt at ingen tog os seriøst, og at alle troede vi var idioter.” Men da de samme folk modtag mails fra Keith, reagerede de med “okay, bro, yeah, lets brainstorm!”

Gazin og Dwyer har afskediget Keith Mann for nu, men de indrømmer, at de kan se ham spille en rolle i ”Witchsy’s” fremtid.

“Når folk læste om at en fiktiv person, Keith, blev taget mere seriøst end os, blev de ret vrede. Nu bliver han brugt som et værktøj, til at vise hvor omfattende kønsdiskriminering er i teknologiindustrien og på arbejdspladser generelt.

“Keith har gjort et godt arbejde,” lyder det fra de to kvinder.

Risiko for yderligere kønsmæssige uligheder

Det hurtigt kørende ”Tech-Tog”, hvor nye virksomheder og forretningsmuligheder buldrer derud af, indenfor STEM fagene har for længst forladt perronen.

Og her er kvinderne stærkt underrepræsenteret. Uden en kønsmæssig bevidsthed om den udvikling er der reelt risiko for, at vi kommer til at forværre ulighederne mellem kønnene. World Economic Forum skriver om det i bogen; ”Den fjerde industrielle revolution”.

Hvad ydermere bør have vores opmærksomhed, er det man kalder ”Algoritme bias”, når vi ukritisk bruger akkumuleret data baseret på vores nuværende kønsmæssige uligheder og stereotyper.

Et eksempel var Amazon, der måtte droppe deres automatisk rekrutterings screenings software, da det tydeligvis var bias overfor kvinder baseret på de historiske data, der var lagt i systemet.

Alarmklokkerne er reelle og bør tages alvorligt.

Samtidig med at vi bør være langt mere opmærksomme på at gribe mulighederne og investere i at udvikle ideer på tværs af de typiske kvinde- og mandsdominerede fagområder; lad os eksempelvis skabe nye ”Health-tech” eller ”Edu-tech” idéer sammen og på tværs.

Og også i iværksættermiljøer og startups arbejde på at skabe de kønsbalancerede, mangfoldig og inkluderende organisationer.

Kvinder i toppen af organisationer skaber gode resultater

Når det gælder kønsbalancerede ledelser, teams og organisationer, er den positive effekt på bundlinjen så veldokumenteret og velbeskrevet, at det kan synes trivielt at fortsætte med at fremhæve det.

Men bare for at slå det fast – så gør de samme tendenser sig gældende på iværksætterarbejdsmarkedet.

Forbes bragte eksempelvis en artikel i 2017, der refererede til data, som viste at Startup companies med kvindelige grundlæggere “næsten universelt havde præstere bedre end deres mandlige modparter.”

I rapporten ”Start-Up Culture report”, viste det sig at ”De hurtigst voksende virksomheder med 200 pct. + vækst er 75 pct. mere sandsynligt at de har en kvindelig grundlægger.”

“Lad os arbejde bevidst med det åbenlyst uretfærdige i, at kønnet afgør, om du er bagud på point fra start, når det handler om at realisere dine idéer og bygge den virksomhed, du drømmer om.”

Set fra et overordnet samfundsøkonomisk perspektiv er potentialet for ligestilling enormt og uomgængeligt.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan Danmark kan øge vores årlige BNP med 167 milliarder ved at komme på niveau med Island ligestillingsmæssigt, baseret på Mckinseys globale ligestillings rapport fra 2016.

Lad os med et par internationale undersøgelser slå fast, at det samme naturligvis gør sig gældende på iværksætterområdet; der vil være en kæmpe gevinst for alle, hvis vi formår at lukke det nuværende kønsgab.

Boston Consulting Group har opgjort, at det globalt kan øge BNP med ca. 3-6 pct., tilsvarende 2,5-5 billioner dollars.

I England har rapporten”The Alison Rose Review of Female Entrepreneurship” med den første kvindelige CEO i Royal Bank of Scotland, Alison Rose i spidsen, i deres arbejde opgjort bedre kønsbalancer blandt iværksættere til en potentiel værdiforøgelse på 250 milliarder britiske pund.

Hvad kunne Danmark vinde?

Det kunne være interessant at se regnestykket for Danmark. Hvilket økonomisk potentiale går vi glip af. Hvad kunne vi vinde?

Vi skal i hvert fald sikre, at de offentlige vækstfonds- og iværksættermidler bliver fordelt, uden at vi lægger forhindringer i vejen for kvinder – forhindringer, som mænd på den anden side ikke skal overkomme.

“Lad os arbejde bevidst med det åbenlyst uretfærdige i, at kønnet afgør, om du er bagud på point fra start, når det handler om at realisere dine idéer og bygge den virksomhed, du drømmer om.”

Vi må også sørge for, at vi får gang i at udnytte det fulde potentiale af den skaberkraft og iværksætterstyrke, vi har i Danmark.

Lad os arbejde bevidst med det åbenlyst uretfærdige i, at kønnet afgør, om du er bagud på point fra start, når det handler om at realisere dine idéer og bygge den virksomhed, du drømmer om.

Ny handlingsplan fra Vækstfonden

Vækstfonden kommer i dag med en handlingsplan på baggrund af deres undersøgelse tilbage fra 2018, der viste store kønsmæssige skævheder på iværksætterarbejdsmarkedet i Danmark.

Lad os håbe at planen kan være med til at skabe et nyt og mere retfærdigt afsæt for alle de gode kræfter på det danske iværksætterarbejdsmarked, og at alle aktører vil engagere sig og arbejde målrettet på at skabe de nødvendige forbedringer.

På ”Womens Entrepreneurship Day” skal der, også i Danmark, arbejdes med anbefalinger til bedre kønsbalancer på iværksætter-arbejdsmarkedet.

Mine anbefalinger er at vi:

  • Sikrer bedre transparens, data og fakta, når det gælder kønsbalancer og processer for iværksættere
  • Sikrer høj grad af bevidsthed omkring kønsmæssige benspænd i hele værdikæden af processer, miljøer, netværk og finansiering omkring en iværksætter
  • Får barselsfonden for selvstændige tilbage i en ny og bedre form, så der kan komme ordentlige barselsvilkår for iværksættere
  • Promoverer en mangfoldighed af iværksætter-rollemodeller
  • Gør iværksættervejen tydelig og attraktiv for alle studerende
  • Skaber flere muligheder for at mennesker på tværs af fag og brancher kan inspirere hinanden og gå sammen om nye bæredygtige og vigtige idéer

Foto: Pixabay.