Når kvinder skifter køn til mænd, bliver de taget mere alvorligt, men når mænd skifter køn til kvinde, oplever de, at respekten falder. Alle statistikker viser, at der stadig er lang vej til ligestilling. Forskning i kønsskifte viser, at det ofte er i selve opfattelsen af kvinden, at uligheden begynder.

Der er en amerikansk vending der hedder ”to walk a mile in someone’s shoes”, inden man kan udtale sig om, hvordan et andet menneske oplever verden.

8. marts er en anledning til at gøre os umage for at leve os ind i kvinders liv og kollektivt gå i kvinders sko.

Vi har stadig ligestillingsudfordringer i Danmark med eksempelvis mangel på ligeløn og kønsbalance i ledelse og magtpositioner, kønsopdelt arbejdsmarked, økonomiske indgreb med slagside for kvinder. Og i den helt tunge ende bliver tusindvis af kvinder hvert år er ofre for vold, voldtægter, trusler, sexisme, hævnporno og chikane.

På trods af ovenstående kommer spørgsmålet som regel op 8. marts; Hvorfor stadig markere Kvindernes Internationale Kampdag i Danmark. Er vi ikke i mål for længst? Svaret er simpelt: Nej.

For mange er det svært at se forskelsbehandlingen i dagligdagen, så de slår krøller på sig selv for at finde alle mulige (og umulige) forklaringer på, hvorfor tingene nu forholder sig, som de gør. De primære forklaringer er; at alt er op til det enkelte menneskes valg, og at mænd og kvinder bare er forskellige. Begge forklaringer er der jo noget rigtigt i.

Det ændrer bare ikke på, at der eksisterer en massiv og veldokumenteret forskelsbehandling baseret på én eneste variabel; køn.

Der eksisterer en massiv og veldokumenteret forskelsbehandling baseret på én eneste variabel; køn.

Og hvis vi ikke lægger mærke til det, er det sandsynligvis, fordi vi er så vant til de gængse kønsstereotyper, at det ikke falder os ind, at det kan være anderledes. Og ofte er adfærden så umiddelbart ubetydelig, at man ikke synes, det giver mening at råbe op omkring det. Man kalder det ”micro-behaviours”. Her er ingen synlige blå mærker, men forskning tyder på, at vi nok skal betragte virkningerne som syreregn; nedbrydningen foregår i små doser over tid.

Research der påviser forskelsbehandling på grund af køn er der nok af. Dokumentationen har været tilgængelig længe. Det viser os, at meritokratiet langt hen ad vejen er en illusion.

For nylig er der udgivet en del artikler baseret på interviews og forskning i transpersoners oplevelser, hvilket bringer helt nye perspektiver og vidnesbyrd ind i kønsdebatten.

I 2010 udgav Kristen Schilt Kristen Schilt, lektor på Sociologisk institut ved University of Chicago, sin research, "Just One of the Guys? Transgender Men and the Persistence of Gender Inequality”. Her illustrerer hun, hvordan transmænds oplevelser kan hjælpe med at kaste lys over de processer, der bidrager til at fastholde forskelsbehandling på arbejdspladsen.

En af de interviewede er Ben Barres, biolog på Stanford, der levede de første 40 år af sit liv som Barbara. Efter han ændrede køn til mand, har han sammenfattet sine mest gennemgående oplevelser som mand;

- Han bliver behandlet med mere respekt og taget mere seriøst
- Folk lytter mere til ham
- Der bliver sjældnere sat spørgsmålstegn ved hans autoritet
- Han bliver ikke længere afbrudt til møder
- Hans arbejde bliver vurderet som værende bedre (de fremhævede Bens arbejde over Barbaras arbejde, som de troede var hans søster)

Erfaringer der synes gennemgående for transmænd. Og det sidste punkt blev også understreget af et andet eksempel fra studiet. Thomas (tidligere Susan) fortsatte i sit job, men kunderne fik at vide, at Susan ikke længere arbejdede for firmaet og, at Thomas havde taget over. En kunde sagde til Thomas’ chef, at han var glad for, at de havde fyret Susan, fordi hun var inkompetent, men at det var den nye fyr ikke.

Miriam Abelson, har interviewet 66 transmænd, der beskrev at de oplevede en forskel så stor som på nat og dag blandt andet, at de fik mere fysisk plads og respekt som mænd. En transmand oplevede, at en kvindelig kollega kom med idéer på et møde, men blev ignoreret. Da han senere på samme møde gentog hendes idé, blev idéen taget op og han fik æren for den.

"Generelt beskriver transmænd, at de oplever at få større/flere belønninger, forfremmelser og lykønskninger, end da de var kvinder."

Generelt beskriver transmænd, at de oplever at få større/flere belønninger, forfremmelser og lykønskninger, end da de var kvinder. Lige pludselig har de flere ”glimrende pointer” og ”gode idéer”.

Til gengæld er det jo så forstemmende, om end ikke overraskende, at læse om de oplevelser, transkvinder sætter på deres erfaring med at skifte køn.

Transkvinden Joan Roughgarden, der levede som mand i mere end 50 år, noterede sig efter skiftet til kvinde at vi generelt antager, at mænd er kompetente indtil andet er bevist, hvorimod vi antager, at kvinder er inkompetente, indtil de har modbevist det. Hun oplever nu i langt højere grad at skulle forsvare og forklare sine professionelle dispositioner og forslag. Derudover fremhæver transkvinder i lederpositioner, at hvor de førhen blev opfattet som nogen, der tog teten, bliver de nu opfattet som aggressive. Det er vigtigt at forstå, at det er disse små nuancer i vores adfærd der, når de hober sig op og over tid, giver de statistikker, vi kæmper med på makroplan med kønsmæssige ubalancer i eks. løn og ledelse.

Ben Barres oplevelser fik ham til at konkludere på manglen på kvinder i ledende stillinger, ”Jeg har tænkt en million gange, siden jeg blev mand; ”Det handler ikke om børn og familieansvar. Jeg bliver taget mere alvorligt”.

"Vi ved, at ligestilling og kønsbalancer er vejen frem for vores velfærd og livskvalitet. For alle – også mænd."

Vi ved, at ligestilling og kønsbalancer er vejen frem for vores velfærd og livskvalitet. For alle – også mænd.Derfor er det også vigtigt, at vi alle påtager os vores del af ansvaret for at fremme ligestillingen. Hver eneste dag.

Google inspirerer os, når de fx vælger at bruge en transkønnet oplægsholder på deres ledelseskonference for at skubbe til ledernes ubevidste fordomme. McKinsey har lavet en video, som bruger et kontormiljø til at udstille en masse ”micro-behaviours” ved at bytte om på kønnene i de situationer, hvor bias er veldokumenteret. Lad os inspirere af dem og mange andre tiltag.

Lad os lytte og være nysgerrige og ”gå en mil i kvinders sko”.

Rigtig god 8. marts!