2017 er i den grad blevet skudt i gang med polariseringer og stærke kræfter, der trækker i verdenen i en sådan grad, at man kan frygte, den brækker over.
Fremmedhad og kvindeundertrykkelse har fået nyt liv under Trump’s første dekreter, som “Global Gag Rule”, der trækker USA’s økonomiske støtte til alle internationale organisationer, som tilbyder, informerer om, eller henviser til abort, samt ”Immigration Ban”-dekretet, som forbød indrejse i USA for mennesker fra syv lande, der er overvejende muslimske. Samtidigt har Putin nedsat straffen fra 2 år til 15 dage, hvis der udøves vold i hjemmet mod kvinder og børn. Og for nogle måneder tilbage strejkede 7 millioner polske kvinder på ”Black Monday” i protest mod et lovforslag, der ville gøre alle aborter strafbare med op til 5 års fængsel.
“Politiske udviklinger som minder os om at rettigheder, der én gang er erhvervet, ikke for altid er sikret.“
Politiske udviklinger som minder os om at rettigheder, der én gang er erhvervet, ikke for altid er sikret.
I Danmark har regeringen formået at indføre en retorik, som på et øjeblik forvandlede alle de mennesker, der er født i Danmark, men har rødder i et ikke-vestligt land til fremmede. Og definerede danskhed som værende bestemt af din race.
Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen var ude at erkende, at formuleringen var klodset og kunne misforstås, men kort efter blev han underkendt af integrationsordføreren Marcus Knuth, som slog fast, at Jørgensen ikke talte på gruppens vegne, og at formuleringen på ”ingen måder [var] klodset”. Faktum er nu, at der sort på hvidt er sat et ulighedstegn imellem ”efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande” og ”danskere”. Og som Jan E. Jørgensen formulerer det; ”Vedtagelsesteksten om integrationen i boligområder i Danmark er ærgerlig, for den cementerer følelsen af ’dem og os’ og bekræfter alle med ikke-vestlig baggrund i, at de aldrig kan blive danskere, lige meget hvor meget umage de gør sig”.
Heldigvis træder de kræfter, der arbejder for øget mangfoldighed, ligestilling og inklusion samtidig tydeligere frem. Fra de mere end fem millioner mennesker, der verden over marcherede for netop dette den 21. januar til ”Women’s March”. Til Starbucks' udmelding om at ansætte 10.000 flygtninge, IKEAs udmelding om at de værdsætter deres mangfoldige medarbejderskare, og Silicon Valleys succesrige tech virksomheders udmeldinger. Og endelig var der markeringerne på årets store amerikanske sportsbegivenhed ”Super Bowl”, hvor mange af de største firmaer valgte at bruge årets dyreste og mest prestigefyldte reklamespots i USA på budskaber omkring ligeløn, LGBT-rettigheder og mangfoldighed.
"...mange af de største firmaer valgte at bruge årets dyreste og mest prestigefyldte reklamespots i USA på budskaber omkring ligeløn, LGBT-rettigheder og mangfoldighed."
Audi kom med tankerne fra en far til sin datter omkring ligeløn og ligeværd. Google slog et slag for LGBT-personer med regnbueflag. Airbnb lancerede et smukt slogan; “We believe no matter who you are, where you’re from, who you love or who you worship, we all belong. The world is more beautiful the more you accept”. Budweisers reklame var en hyldest til deres grundlægger, som indvandrede fra Tyskland og Coca Cola brugte deres dyre reklamespot på at gensende deres 2014 Super Bowl-reklame, hvor en gruppe mennesker med forskellig baggrund synger ”America, The Beautiful” på forskellige sprog.
Det er klart, at Trump er en medvirkende årsag til, at virksomheder kommer med klare budskaber. Men det er ligeså klart, at ligestilling, mangfoldighed og inklusion er områder, virksomheder tager mere og mere seriøst, føler sig forpligtet til at bidrage til, og samtidig ser en god og vigtig business case i.
Nyt internationalt ligestillings-index for finanssektoren
Business casen var også en af grundene til, at Bloomberg sidste år lancerede et ligestillings-indeks, Bloomberg Financial Services Gender-Equality Index (BFGEI), for finansvirksomheder. I januar 2017 blev det annonceret hvilke 52 virksomheder, der klarede at blive optaget. Formålet med indekset er at skabe et globalt benchmark på kønsligestilling i finanssektoren baseret på objektive, konkrete data, samt skabe størst mulige gennemsigtighed på området. Bloomberg-indekset opfylder dermed behovet hos ledere og investorer for at tjekke en virksomheds indstilling og indsats på ligestilling. Samtidig er indekset med til at øge bevidstheden om og sætte fokus på ligestillingsproblematikker ved at fremhæve de virksomheder, som går strategisk til værks for at nedbringe ulighed.
Initiativet fra finanssektorens førende informations- og nyhedsbureau står derfor også i kontrast til, at sektorens minister, Brian Mikkelsen har nedsat et erhvervsudvalg alene bestående af mænd. Udvalget med 14 eskperter er nedsat for at gennemgå anbefalingerne fra Basel-Komitéen vedr. regulering af finanssektoren for at undgå fremtidige finanskriser. Ikke underligt, mødte Brian Mikkelsen heftig kritik for udvalgets sammensætning, og tilkendegav derfor efterfølgende, at han vil skabe en ny sammensætning.
Eksemplet er en udmærket illustration af, at der er lang vej igen, eller som McKinsey beskriver det i deres seneste opsamling på området; det er på tide med en ny ligestillings-drejebog, for den gamle virker ikke. Vi ser alt for mange eksempler som ovenstående. McKinsey understreger, at vi er nødt til at følge vores ligestillingsinitiativer og -agenda til dørs kompromisløst. Og vi skal være meget mere nytænkende og dristige i vores måde at designe interventioner på.
"McKinsey understreger, at vi er nødt til at følge vores ligestillingsinitiativer og -agenda til dørs kompromisløst."
En McKinsey-partner fortæller om sin egen bratte opvågning med en anekdote om et kundemøde: Han dukkede op hos kunden med et ekspertteam udelukkende bestående af mænd, da kunden udfordrede ham og satte spørgsmålstegn ved, om dét team var mangfoldigt nok til at se alle sider af kundens problem. At blive konfronteret med sin egen blinde vinkel fik ham øjeblikkeligt til at ændre adfærd.
Ubevidste fordomme rammer hårdt
Det er afgørende vigtigt at vi forholder os til vores bevidste eller ubevidste fordomme. I 2016 påviste to specialestuderende at ansøgere med mellemøstlige navne skal søge 52 procent flere stillinger for at blive indkaldt til samtale i Danmark. Resultatet var baseret på 800 fiktive ansøgninger til 400 rigtige stillinger. De to ansøgere havde til hvert enkelt job haft den rette uddannelse, og grundlæggende samme erfaringer og motivation. Eneste substantielle forskel var deres navn. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.
Vi bliver alle nødt til at forsøge at afdække vores blinde vinkler, være nysgerrige og fordomsfri, lytte tillidsfuldt med vores hjerter og ikke vores frygt. Som TV2’s reklame, der er gået verden rundt, og nu er set mere end 3 millioner gange understreger; ”vi lever i en tid, hvor vi er hurtige til at sætte hinanden i bås. Men måske har vi i virkeligheden mere tilfælles, end vi lige går og tror?”
Når TV2’s reklame får den store succes, tror jeg det skyldes, at mennesker grundlæggende og intuitivt føler det er rigtigere at inkludere og samle fremfor at ekskludere og splitte.
I hvert fald er det første dét, der skaber tryghed, vækst, glæde og sammenhold, det sidste dét, der skaber frygt, konflikter, tilbageskridt og isolation. Og vi bør som minimum sætte os ind i konsekvenserne af vores valg.
Faktum er i øvrigt, at Danmark ikke har brug for at blive færre men flere. Vi har en demografi med en stor aldrende befolkning. Vi har alarmerende brug for alle kræfter.
I USA var torsdag d. 16. februar, “a day without immigrants”, for at vise hvor stort et bidrag immigranter yder i USA. Og eksempelvis lukkede mere end 100 virksomheder, restauranter og dagligvarebutikker ned for en dag i staten Wisconsin og i delstatshovedstaden Charlotte, North Carolina, var tallet oppe på 250.
"Vi har en demografi med en stor aldrende befolkning. Vi har alarmerende brug for alle kræfter."
Måske skulle danskere med ikke vestlige forældre vælge en lignende metode, for at statuere et eksempel. Det ville ramme dybt og hårdt overalt i samfundet.
For at mennesker kan trives og yde deres bedste, er det helt grundlæggende, at man har en oplevelse af at høre til, høre til i sin familie, i sin skole, på sin arbejdsplads, i sit samfund. At blive accepteret som den man er. Vi har alle en forpligtelse til at få hinanden til at have den oplevelse i det daglige. Og som med alt andet gælder det, at jo mere magt og indflydelse vi har des større et ansvar bærer vi.
Et ansvar for at samle fremfor at splitte.