LIGESTILLING // TILBAGEBLIK – Ligestillingsåret 2019 har været spændt ud imellem hensigtserklringer, stilstand og direkte tilbagegang, skriver Marianne Egelund Siig, som i en dobbeltkronik ser tilbage på 10 år med kønsbrillen på næsen. Her er anden del.
10’erne blev årtiet, hvor kvinderne satte foden kollektivt hårdt ned, og brød tavsheden om overgreb og seksuel chikane.
Millioner af kvinder har aflagt vidnesbyrd under hashtagget #MeToo. Den enorme kollektive kraftanstrengelse, der lå bag dette hashtag, ledte til at Time Magazine udnævnte ”the Silence Breakers” fra #MeToo-bevægelsen til deres ikoniske Person of the Year i 2017:
TIMES FORSIDE I 2017 I ANLEDNING AF UDNÆVNELSEN TIL “PERSON OF THE YEAR”.
#MeToo – millioner af stemmer
#MeToo har definitivt både synliggjort en undertrykkende sexistisk kultur for alles øjne og ører og rusket op i gamle strukturer.
“Hvis man er træt af at tale om seksuel chikane og overgreb, så prøv at forestille dig at være den, der er så uheldig at skulle leve med oplevelsen af netop det.”
Nogle kommentatorer af begge køn, dog flest mænd, er ved at være trætte af #Metoo-processer og debatter.
Det er jo heller ikke lette, behagelige sager. Men vi er i gang med at løse problemstillinger, der går århundreder tilbage. Det er lidt vel optimistisk at tro, vi klarer den på et par år. Og hvis man er træt af at tale om seksuel chikane og overgreb, så prøv at forestille dig at være den, der er så uheldig at skulle leve med oplevelsen af netop det.
På en nordisk ligestillingskonference i november 2019 blev udviklingen i Norden karakteriseret således:
“I Sverige var det en storm, i Norge et blæsevejr, i Danmark mærkede man knapt nok brisen”. I 2020 kommer en analyse af mediernes forholden sig til #MeToo i Norden, men uanset mediernes håndtering har #Metoo været en kæmpe øjenåbner, der til stadighed driver en proces for at komme vold, overgreb og sex-chikane til livs.
Island, som igen og igen viser vejen for ligestilling i verden, stod med landets statsminister, Katrin Jakobsdóttir, for verdens første internationale #MeToo-konference, hvis formål var at finde frem til, hvordan vi også via lovgivning fremover kan beskytte kvinder bedre.
Hvad angår vold og overgreb mod kvinder må vi blive langt bedre til at både diskutere og håndtere det. Det kan ikke passe, at det nærmest er blevet acceptabelt eller naturgivent, at kvinder skal leve med det.
I Danmark ser vi ingen forbedringer, men dog lidt mere debat og erkendelse. Som Lisa Holmfjord, Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, redegjorde for det i sin artikel i POV: “Mere end 1,2 mia. kvinder har overlevet eller er lige nu udsat for seksuel eller anden fysisk vold, ifølge WHO.
I Danmark har et nyt studie, kortlagt 1417 drab gennem 25 år. Hvor det på verdensplan er ca. 1/3 af alle kvindedrab, der foretages af en (eks-)partner, viser det nye studie, at andelen i Danmark ligger på 56 pct. Det er til dels, fordi antallet af andre drab falder, at andelen af kvindedrab ligger så højt.
Det er imidlertid bekymrende, at vi formår at nedbringe antallet af andre drab, men ikke andelen af partnerrelaterede kvindedrab. Herhjemme viste en rapport fra 2013, at 39.000 kvinder blev udsat for partnervold i 2010.
“Der er i den grad brug for fortsat fokus og handling i Danmark og i verden.”
Frankrig udvider med 1000 flere pladser på kvindehjem og Canada har sat 76 mio. dollars af til forskning i og støtte til ofre for kønsbaseret vold – læs mere på weforum.org, 2019 – men generelt mangler der, ikke bare i Danmark, midler til dette område, og initiativet ligger hos politikerne.
I Istanbul bidrog den tyrkiske kunstner Vahit Tuna med en installation af 440 par højhælede sko hængt op på en mur, for at symbolisere de kvinder, der døde i 2018 døde som følge af seksuel vold eller vold i hjemmet (deriblandt partnerdrab). Et statement, der gjorde de sørgelige statistikker menneskelige og synlige:
https://www.instagram.com/p/B2Tur0Mg6Tm/?utm_source=ig_web_copy_link
Der er med andre ord i den grad brug for fortsat fokus og handling i Danmark og i verden.
LGBTQI++ og de flydende køn
I slutningen af 10’erne blev det som tidligere nævnt mere mainstream at tale om kønsbalancer, diversitet, mangfoldighed og inklusion som en del af et forretningsimperativ, og det bliver i stigende grad set som en nødvendighed, hvis man vil skabe bæredygtige organisationer.
Copenhagen Pride oplevede at have flere ansøgere end de havde plads til i paraden, og kunne berettiget for første gang stille krav til sponsorerne/paradedeltagerne: “Helt grundlæggende kan man kun komme med som samarbejdspartner for Copenhagen Pride, hvis man tager mangfoldighed, ligestilling og LGBT+-agendaen seriøst som virksomhed.”
Der var op mod 40.000 deltagende – det største antal nogensinde i København. En sejr på den kant var også offentliggørelsen af, at København, sammen med Malmø, skal være værter for WorldPride i 2021. World Pride 2021 forventes at tiltrække op mod 750.000 mennesker og kan “meget vel blive Danmarkshistoriens største event”. Kronprinsesse Mary, som er protektor for WorldPride, bliver den første kongelige person nogensinde til at stå i “spidsen for et stort internationalt LGBTI-arrangement”.
Og nå ja, så var 2019 også året, hvor to mænd for første gang dannede par i Vild med Dans – og vandt! I øvrigt for første gang i tv-verdenshistorien.
I slut 10’erne tog vi også under stor mediedækning hul på at forstå, at primært de yngre generationer ønsker at slippe ud af de begrænsende lyserøde-lyseblå kønsstereotype kasser.
“…ikke alle er født som enten cis-kønnet mand eller cis-kønnet kvinde, ikke alle ønsker at være det; køn kan være non-binært, flydende, genderfluid og nogen ser sig hverken som det ene eller det andet eller som begge dele.”
Vi forstår nu lidt bedre, at ikke alle er født som enten cis-kønnet mand eller cis-kønnet kvinde, ikke alle ønsker at være det; køn kan være non-binært, flydende, genderfluid og nogen ser sig hverken som det ene eller det andet eller som begge dele.
Jeg håber, at vi i 20’erne vil give plads til at lytte til og undersøge denne bevægelse. At vi vil give plads til at lade nysgerrigheden, inklusionen og mangfoldigheden blomstre kønsmæssigt.
Årtiet hvor nye kvindelige stemmer manifesterer sig
I 2018 kom bogen Mary Beards Kvinder og Magt – et Manifest.
Bogen giver i en fin koncentreret form på 100 sider en historisk og mytologisk indsigt i de virkemidler, man igennem tiden har brugt til at gøre kvinder tavse, ikke tage dem alvorligt eller afskære dem fra magtens centre.
Måske er vi ved at have fået nok. Det er i hvert fald kendetegnende for slutningen af 10’erne, at flere kvinder har taget deres plads, mere frygtløst, tydeligt og fra flere niveauer.
Set ud i verden har vi oplevet at få et nyt mere kønsbalanceret EU. Margrethe Vestager har talt magten imod og i øvrigt for både kvoter og ligestillingshandling.
Da Hillary Clinton stillede op som præsidentkandidat i 2016, blev kandidaturet beskrevet som en månelanding for kvinder, hvis hun blev præsident. I stedet fik vi Trump.
Men Trump blev fremkaldervæsken, der synliggjorde en enorm modstand mod alt det, han står for. Dagen efter han overtog præsidentembedet i 2017 kom The Women’s March, hvor omkring fem millioner kvinder verden over gik på gaden. Det skrev Kristin Parello-Plesner om i POV.
Måske var vreden over Trumps gentagne kvindediskriminerende tiltag og udtalelser med til at give kvinderne i USA det historiske gennembrud ved midtvejsvalgene.
Kongressen i USA blev i hvert fald ændret i sin sammensætning fra et enormt flertal af ældre, hvide mænd til både yngre kvinder og også to muslimske kvinder.
Den nyvalgte demokrat fra New York, Alexandria Ocasio-Cortez, som også besøgte Danmark i november 2019, imponerede mig med sin saglige, skarpe, direkte energi; hun er blevet en toneangivende ung politiker i USA.
FOTO: KRISTIN PARELLO-PLESNER – WOMEN’S MARCH WASHINGTON D.C. 2016
Jacinda Arden, New Zealands premierminister, viser en enestående inkluderende politik (som man blandt andet kunne se efter terrorangrebet og massakren i byen Christchurch). Hun fører også en gennemgribende helhedsorienteret og handlekraftig politik med fokus på både klima og befolkningens trivsel.
10’erne har i det hele taget vist os, at vi har brug for ledere, der er moderne og vil skabe forandringer. Vi har brug for ledere, der er helhedsorienterede og samlende fremfor dem, der dyrker splittelsen.
Finland skrev verdenshistorie, da de d. 10. december 2019 fik ny statsminister. Sanna Marin er med sine 34 år den yngste statsleder i verden nogensinde, og ydermere leder hun en koalitionsregering bestående af fem partier, som alle har en kvinde i spidsen. Dermed bliver 12 af landets 19 ministre (63 pct.) kvinder, hvilket sender Finland op på en andenplads kun overgået af Spanien (64,7 pct.)
“En 16-årig pige, der i den grad har talt magten imod, har forsøgt at råbe os alle sammen op, og samtidig motiveret en bevægelse af historiske dimensioner blandt unge.”
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag i marts 2017 blev den ”Frygtløse Pige”, en lille bronzestatue af en pige, installeret overfor tyren på Wall Street i New York. Formålet med kunstinstallationen var at skabe opmærksomhed om det løngab samt den mangel på ligestilling, som findes i den traditionelt mandsdominerede finansielle sektor. ”Fearless girl” blev et tilløbsstykke og samtaleemne langt udover Wall Street. På 12 uger havde 745 millioner set ”Fearless Girl” (på nettet).
Hvad ingen havde set komme dengang var, at der i august 2018 ville sætte sig en frygtløs pige IRL: Greta Thunberg, foran den Svenske Rigsdag i ”Skolstrejk för Klimatet”.
Og hun så sig ikke tilbage. En 16-årig pige, der i den grad har talt magten imod, har forsøgt at råbe os alle sammen op, og samtidig motiveret en bevægelse af historiske dimensioner blandt unge.
En velfortjent udnævnelse til Person of the Year af TIME Magazine 2019. Og en ung kvinde som ikke holder op med at imponere med sin helt egen stærke og fine måde at agere på i en grotesk verden midt i en af de største kriser, og hvor verdens magthavere som Bolsonaro, Trump og Putin bruger tid og kræfter på at håne og nedgøre hende.
Jeg håber 2020’erne bliver årtiet, hvor endnu flere piger og kvinder vil tage ordet, og mere plads.
TIME PERSON OF THE YEAR 2019 GRETA THUNBERG
I en kategori helt for sig selv kan vi ikke overvurdere den positive effekt af Kronprinsesse Marys vedholdende, inspirerende og tydelige stemme i ligestillingsarbejdet.
Både nationalt og internationalt har Kronprinsessens indsats gjort en uvurderlig forskel for ligestillingen igennem 2010’erne i både Danmark og verden over på sine rejser. Og Kronprinsessen har da også gentagne gange som på ”Womens Board Award” 2016 erklæret at ”Ligestilling er den vigtigste enkeltstående ting, vi kan arbejde med for at forbedre verden”.
Vi skriver 2020 – det er tid til handling
Vi er sakket agterud i Danmark ligestillingsmæssigt, også selvom der er et nyt commitment og stor interesse for at gøre det bedre.
I 2020 er det 25 år siden 189 lande herunder Danmark forpligtede sig til ”Beijing declaration and platform for action”, en række vidtrækkende og konkrete tiltag for at skabe ligestilling i verden. 25 år senere er vi ikke i mål. Og globalt set oplever vi tilbageslag og modarbejdelse.
Ifølge årets dansker 2018, CEO for Women Deliver, Katja Iversen, vil 2020 blive året, hvor der globalt vil blive lagt stærke kræfter ind i at leve op til erklæringerne og skabe de nødvendige forbedringer:
”Vi kan ikke klare flere tomme løfter. Vi har brug for store modige tilsagn og handlinger, som vi bliver holdt ansvarlige for. Hvis ikke det sker efter dette år, vil vi alle have tabt stort”, siger hun.
“Mine ønsker for det nye år(ti) er fremfor alt at vi vil bruge den bølge, der er, af velvilje og gode hensigter. Vi har brug for nye toner og stemmer til at skabe de nødvendige interventioner og forandringer. Nu.”
Danmark og verden har i den grad brug for at realisere den viden og de hensigter, vi har, hvis vi skal nå de erklærede mål for 2030-agendaen, og de 17 verdensmål. Vi har ti år. Og som FN beskrev i en rapport fra starten af dette år, så virker mål #5 Ligestilling , som en accelerator, der kan hjælpe med at få os i mål med de resterende 16. Og uden en opfyldelse af #5 lykkes vi ikke.
Med erklæringerne for 2030-agendaen må Danmark melde sig langt stærkere på banen – ikke bare nationalt men også globalt. Der er i den grad brug for det. Og vi kan ikke tøve mere. Vi må arbejde henimod, at vi kommer på niveau med vores nordiske naboer og ikke mindst Island.
Klaus Schwab, CEO World Economic Forum, fremhæver da også i sit forord til årets WEF-rapport, at der skal handling bag ligestillingsintentionerne nu:
“Dette års rapport understreger, hvordan presset for handling er stadigt tiltagende. Med mindre halvdelen af verdens talentmasse inkluderes på lige fod, vil vi ikke være i stand til at leve op til løftet om, at den fjerde industrielle revolution skal være for hele samfundet, om at vækste vores økonomier, så vores fælles velstand øges, eller om at nå FN’s Verdensmål. Hvis vi fortsætter vi med den nuværende hastighed, vil det tage næsten et århundrede at opnå ligestilling, det er en tidshorisont, vi simpelthen ikke kan acceptere i dagens globaliserede verden.”
Mine ønsker for det nye år(ti) er:
Fremfor alt at vi vil bruge den bølge, der er, af velvilje og gode hensigter til at skabe de nødvendige interventioner og forandringer. Nu.
Dybere erkendelser om hvad der har skabt og reproducerer de ubalancer, vi oplever. Erkendelsen af at vi selv har skabt de strukturer og skævheder, vi lever med i dag, derfor er det også os selv, der kan og skal skabe de nødvendige forandringer.
Højere ambitioner, og langt mere mod, når det handler om at skabe en ny visionær, meningsfuld, strategisk og sammenhængende ligestilling på alle planer, og for alle.
Hurtigere handling – vi må blive langt hurtigere til at sætte handling og mandater bag de mange hensigtserklæringer. Brug det der virker for andre lande og organisationer. Lad os samtidig tage ansvaret på os i at udvikle nye løsninger, andre kan lade sig inspirere af.
Godt Nyt Årti
Tak
FEARLESS GIRL. FOTO: WIKIPEDIA COMMONS
_________________________________________________________________________________________________
Ligestilling – tak for tilliden
Personligt vil jeg gerne takke for den tillid, jeg er blevet vist i årtiet, der er gået, hvad angår ligestilling; for det store privilegium det har været at blive inviteret indenfor i mange sammenhænge;
Det var en kæmpe ære for mig at blive inviteret til working lunch af Kronprinsesse Mary i forbindelse med det franske Præsidentpar Macrons besøg, med ligestilling på agendaen. Det gav mig en indsigt i Frankrigs indsats, som jeg efterfølgende delte i en artikel i POV
Det var en stor tillid, der blev vist mig, da jeg blev bedt om at facilitere Global Gender Dialogue for Nordisk Ministerråd og Nordens arbejdsministre, og gav mig lejlighed til at lytte til den daværende generalsekretær Dagfinn Høybråten erklære: “Completely Closing the Gender Gap is the target”. Jeg har nydt at bidrage med mine kompetencer i strategiske opgaver med kønsbalancer, mangfoldighed og inklusion. For at have ledt og designet strategien for kønsbalancer, diversitet og inklusion i nordens største bank.
Men fremfor alt vil jeg gerne takke alle dem, vi står på skuldrene af, når vi taler ligestilling. Og det gælder også de mennesker, der er kommet til i stort omfang de senere år. Jeg glæder mig stort over den medvind, der trods alt synes at være til agendaen.
Jeg er taknemmelig for den opmuntring, der har været til at blive ved med at arbejde konstruktivt, strategisk, handlingsorienteret, med de udfordringer og barrierer for ligestiling, der er. Og med det enorme potentiale, der ligger foran os. Tak for taletid og spalteplads, tak til jer der har læst og lyttet med og opmuntret mig til at blive ved med at skrive, tale, og arbejde med emnet. Tak for mange netværksmøder. Tak for alles indsats i ligestillingsarbejdet i 2010’erne.
Jeg er klar til at gøre en ekstra indsats for ligestilling i 2020’erne. Det håber jeg, du også er, for det er vigtigere end nogensinde at tage store modige, konkrete og strategiske ligestillingsskridt i det kommende årti.
Jeg ønsker alle et godt 2020