Danmark er et middelmådigt land, når det handler om kønsbalance indenfor ledelse. Ud af 140 lande ligger vi på en 72. plads i WEF’s (World Economic Forum) årlige ligestillingsmålinger*

Det er ikke en nyhed, men det kommer måske alligevel som en overraskelse for mange.

"Hvis det danske fodboldlandshold indtog en tilsvarende placering på FIFA´s World Ranking for fodboldlandshold ville holdet ligge marginalt over Burkina Faso og Færøerne."

Hvis det danske fodboldlandshold indtog en tilsvarende placering på FIFA´s World Ranking for fodboldlandshold ville holdet ligge marginalt over Burkina Faso og Færøerne. Det ville ikke flugte med hverken med vores selvforståelse som fodboldnation, eller vores investeringer og kollektive ambitioner på fodboldlandsholdets vegne.

Det samme gælder for vores placering på ligestilling i ledelse; en 72.plads burde ikke matche vores selvforståelse og ambitioner. Og matcher på ingen måde de investeringer der bliver gjort.

Placeringen blev yderligere slået fast i sidste uge i McKinsey Global Institutes omfattende globale ”Gender Equality”, ligestillingsrapport. I analysen af ligestilling blandt lovgivere, højtstående embedsmænd og ledere, placerer McKinsey Danmark blandt lande med ”extremely high inequality”. ”Ekstrem høj ulighed på ledelsesniveauer” er den dårligste placering man kan få på undersøgelsens fire-trins skala.

De seneste opgørelser for de danske C20 virksomheders toplederteams viser at det står 97-3 til mændene i procentuel kønsmæssig fordeling. I den liga er vi overhalet af samtlige lande i Europa. Hvis vi kigger på balancerne i bestyrelserne i alle børsnoterede virksomheder i Danmark viser det sig, at vi er gået lidt tilbage fra 11 procent i 2014 til 10 procent i 2015 på andelen af kvinder. Tallene blev fremlagt forleden på mødet ”Businesskvinder – fra leder til topleder” hos Berlingske.

For snart et år siden kaldte The Economist paradokset for ”Det Nordiske Mysterium”; det faktum at de nordiske lande, hvis man ranker for ligestilling generelt, ligger i top 5, men at Norden har udfordringer på den kønsmæssige magtfordeling, og at Danmark er dårligst i Norden.

For mig at se er Mysteriet primært, at vi ikke synes i stand til at se alle de spor, der ligger åbenlyst foran os. Måske har vi kigget på tallene så længe, at vi er blevet hjemmeblinde. Vi ser dem ikke længere. Måske er det historien om frøen, der ikke hopper op af gryden, men bliver kogt levende, fordi den vænner sig til varmen.

"Faktum er, at med denne sneglefart vil vi helt konkret først være i mål med en nogenlunde ligelig fordeling om flere generationer."

Faktum er, at med denne sneglefart vil vi helt konkret først være i mål med en nogenlunde ligelig fordeling om flere generationer. Eller som de mest pessimistiske fremskriver det på basis af det tilgængelige data; at vi med dette tempo først har en ledelsesmæssig kønsbalance om 200 år. 

Jeg hører til dem, der mener, at det her bestemt er en udfordring, der er til at klare. Hvis vi altså vil.

Vi er på 5. pladsen, når det gælder ligestilling generelt; Lige adgang til uddannelse, kvinders andel af arbejdsstyrken igennem generationer, kvinders andel og resultater på studier, daginstitutioner til børn, lige adgang til sundhedsvæsen, osv. Vi kan være stolte. Det er en meget væsentlig del af fundamentet for vores velfærd. Og vi skal værne om de resultater, der er opnået. De er ikke kommet af sig selv.

Med alt det der er opnået, kan vi så ikke bare glæde os over det? Og så vente på at det resterende løser sig selv?

Det kunne vi måske godt. Hvis ikke det var fordi, potentialet i at løse magtfordelings-kønsligningen er så overbevisende. Hvis ikke det var fordi, omkostningerne ved ikke at gøre noget ved det er så store. Hvis ikke det var fordi, det udfordrer en af grundpillerne i Danmarks værdigrundlag.

"Danmark sidder qua vores nuværende resultater på ligestilling med et trumfkort på hånden. Men vi synes blændet af vores egen selvforståelse af at være et hundrede procent ligestillet land til at tage de næste afgørende træk."

Danmark sidder qua vores nuværende resultater på ligestilling med et trumfkort på hånden. Men vi synes blændet af vores egen selvforståelse af at være et hundrede procent ligestillet land til at tage de næste afgørende træk.

Fordelene er ellers tydelige. På organisationsniveau handler det om bedre udnyttelse og tiltrækning af talentmasse. Større medarbejdertilfredshed. Bedre og mere oplyste beslutninger. Større indsigt i kunders og borgeres behov og ønsker. Mere innovation og nytænkning. Og i sidste ende også om bedre bundlinjer. Det viser en lang række studier fra bla.The Catalyst, Credit Suisse, McKinsey, Harward Business School.

På trods af perspektiverne er det desværre umuligt lige nu politisk at få øje på nogen med en strategisk konsistent og ambitiøs plan for ligestillingen i Danmark. Det er virkelig ærgerligt.

Samtidig er det vigtigt at huske på. at fremgang på ligestillingsområdet altid er sket igennem en indsats på alle niveauer; individer, organisationer og nationale retningslinjer. Vi kan gøre noget selv i vores eget liv. Vi kan gøre noget som organisationer. Vi kan skabe politiske rammer, der baner vej for det nødvendige fremskridt.

Forhåbentligt er vi snart parat til at erkende, hvor dårligt det står til med ligestilling på ledelsesniveauerne. Herefter bør vi få øjnene op for den sammenhængskraft og det overbevisende økonomiske potentiale, der ligger i at løse uligheden. Det vil min næste blog handle om.

Til gengæld kommer den her blog fremover ikke til at handle om, hvordan vi fikser kvinderne til at passe ind i en bestemt ledelseskontekst, eller om at anklage mændene for hvor vi er i dag. Kønsmæssige forestillinger og ubalancer er indbygget i vores fælles kulturelle DNA. Vi er i det her sammen og må løse det sammen. Det er et kollektivt benspænd, vi laver for os selv, hvis vi ikke ser ligestillingsproblemerne i øjnene og forsøger at løse dem.

"Alle vil profitere af, at vi får løst mysteriet og gjort missionen klar."

Alle vil profitere af, at vi får løst mysteriet og gjort missionen klar; Danmark bør have en førerposition og være et rollemodelland, når det gælder ligestilling på alle parametre, også ledelsesniveauerne.

Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at bidrage til at afdække mysteriet, og forfølge missionen i mine kommende blogs.

*På listen er vi tættere på rækken af arabiske lande, som ligger i bunden af listen (pl ads 114 – 125 – de laveste 15 pladser er der ikke data på), end vi er på Island; det bedst placerede land i Norden (plads 22).