LIGESTILLING // TILBAGEBLIK – 2020 har på alle måder været et skelsættende år. Et år hvor Corona, Sofie Linde, #MeToo, BLM og amerikansk politik blev katalysatorer for et servicetjek af vores værdier. Det var også året, hvor kvinder fik nok – og hvor der endelig var nogen, der lyttede i den anden ende, skriver Mannaz’ CEO, Marianne Egelund Siig, i en kronik i to dele, der ser tilbage på et historisk ligestillingsår. Første del bringes tirsdag – anden del onsdag i årets sidste uge.

2020 blev et år af historiske dimensioner, vi helst havde været foruden. Men heldigvis også af dimensioner, der vil definere os positivt fremover.

Man kan næsten kun glæde sig til at sætte punktum for et år, der har holdt os i et hårdt greb og medført så mange tab og kriser på én gang, at det er historisk overvældende, og ingen endnu kan overskue konsekvenserne på sigt.

“Det var blevet sagt igennem generationer. Det blev sagt, da #MeToo-bølgen ramte for tre år siden, hvor store dele af resten af verden lyttede. Der var samlet vidnesbyrd. Det var blevet fremført i bog-, artikel og teaterform. Men der var aldrig rigtig blevet lyttet – i Danmark.”

Samtidig kan det være svært at få armene ned af begejstring over, at 2020 blev det år i nyere tid, der bød på de største ligestillingsmæssige fremgange i Danmark. På et værdimæssigt servicetjek af, hvad der betyder mest for os, når det kommer til stykket.

Et år der bød på følelser af dyb samhørighed og rørende øjeblikke på tværs af grænser, brancher, aldre, religioner og kulturer. Et år der bød på samfundssind, omsorg og sammenhold.

Essensen af 2020: Kan I høre mig…?

Ude i stratosfæren svæver et lydspor af 2020:

”Kan I høre mig? ”Vi kan ikke se dig, kan du høre os?” – fra Teams, Zoom, Google Hangouts og Skype, fra dårlige forbindelser, teknik vi kludrede med. Fra alle de gange vi blev ”smidt af” og ”kom på igen”. Fra når vi gjorde os selv og andre ”tavse” og ”un-mute,” når vi ville tale. Til når vi så glemte det og talte, selvom ingen kunne høre, hvad vi sagde. Eller støjede ind over den, vi skulle lytte til.

Midt i alt dette var den altoverskyggende landvinding ligestillingsmæssigt, at der blev lyttet.

“Så den største tak til Sofie Linde for at finde modet og den helt store megafon frem, lige der hvor paraderne var nede, og det bare skulle være sjovt.”

Det var blevet sagt igennem generationer. Det blev sagt, da #MeToo-bølgen ramte for tre år siden, hvor store dele af resten af verden lyttede. Der var samlet vidnesbyrd. Det var blevet fremført i bog-, artikel og teaterform. Men der var aldrig rigtig blevet lyttet – i Danmark.

Så den største tak til Sofie Linde for at finde modet og den helt store megafon frem, lige der hvor paraderne var nede, og det bare skulle være sjovt. Tak for at levere en legendarisk ”Feminist Killjoy”-tale og ødelægge den ”gode stemning”.

Tak til alle der bakkede massivt op.

I 2020 rullede den danske #MeToo-bølge endelig

For da Sofie Linde på scenen som vært til Zulu Comedy Galla fortalte sin krænkelseshistorie, satte det (endelig!) gang i den danske #Metoo-bølge. Efterfølgende skrev 1615 kvinder fra mediebranchen under på et støttebrev til hende.

Derefter fulgte andre brancher; over 750 på landets universiteter med tilsvarende mange vidnesbyrd, 97 vidnesbyrd fra musikere og branchepersoner, og mange flere har skrevet under: 322 politikere, 284 i fagbevægelsen og næsten 800 underskrifter fra læger.

“Grænseoverskridende adfærd er aldrig okay. Uanset hvem, der er afsender, og hvem, der er modtager.”

En mur af danske kvinder, der søstersolidarisk, og på tværs af brancher, satte foden hårdt ned, og sagde: NU kan det være nok!

POV gik også forrest i en kampagne, som mediet stod for sammen med Every Day Sexism Danmark, og indsamlede som medie over 30 vidnesbyrd fra kvinder – og en enkelt mand – der fortalte deres historier om grove krænkelser fra befamling, trusler og voldtægt til lumre beskeder og krænkende opførsel. Seriens start kan læses her:

Og mænd fulgte efter på opfordring fra overlæge, Jacob Rosenberg, der på Facebook efterlyste historier fra mandlige læger, der er blevet krænket på jobbet. Han fik 250 kommentarer og over 100 personer henvendte sig privat om alt fra lumre bemærkninger til grove seksuelle krænkelser og magtmisbrug.

Grænseoverskridende adfærd er aldrig okay. Uanset hvem, der er afsender, og hvem, der er modtager.

I 2020 er der taget endnu et skridt mod at nedbryde tabuerne og få den skadelige kultur frem i lyset.

Vi ved, hvordan sexistisk og nedværdigende adfærd virker som syreregn på selvværdet over tid. Eller som Annika Aakjær beskrev det tidligere i år ”som en hylende tinnituslyd i hjernen.”

“…vi må aldrig underkende, at de kvinder, der er stået frem i tidens løb, og også i 2020, er blevet mødt af misogyne troll-hære, folkedomstole og tsunamier af hån, nedgørelse og endda trusler. Netop forsøget på at gøre kvinder tavse er centralt at gøre op med i det fortsatte arbejde.”

Og det var allestedsnærværende i første bølge af #Metoo og i starten af anden bølge. En modstand det dengang 22 årige byrådsmedlem, Sonja Marie Jensen (S) fik at føle i 2017, da hun skrev om sexchikane i politik som den første.

Hun blev latterliggjort og udskammet, og først i 2020 har undersøgelser foretaget af fx Amnesty International og Altinget dokumenteret, at hun langt fra var alene om sine oplevelser, da hver 5. kvinde i byråd har oplevet sexisme, og chikane generelt er hverdag for kvindelige politikere.

Men at der burde være lyttet langt tidligere, dokumenterede TV2, da de i efteråret bragte dokumentaren ”Partiernes skjulte overgreb”, et rystende vidnesbyrd hvor ni unge kvinder fortalte, hvordan sexisme, krænkende adfærd og voldelige overgreb havde terroriseret dem i deres tid i forskellige politiske partier.

Jeg skrev sidste år en ”Ligestillingsårtiet der gik…”: ”Jeg håber 2020’erne bliver årtiet, hvor endnu flere piger og kvinder vil tage ordet, og mere plads”.  Det er i den grad sket her det første år i 20’erne. Jeg håber, det vil fortsætte hele årtiet. Og at vi vil passe på dem, der har gjort det/og gør det i de her meget svære sager. De tager i den grad en for holdet.

Trods alt sker der noget nu ift. overgreb og voldtægter.

Politisk fik vi langt om længe en samtykkelovgivning i Danmark på linje med lande som Tyskland, Storbritannien, Belgien, Island, Sverige m.fl. Nogle modige kvinder kæmpede en kamp, de færreste gør sig begreb om. En dybfølt tak i deres retning.

Samtykke betyder i al sin enkelthed, at det ikke længere kun er tilstedeværelsen af vold og trusler, der afgør, om der er tale om voldtægt. Begge parter skal være indstillet på at have sex og har et ansvar for at sikre sig, at den anden er med på idéen.

Samtykke – det er ikke sværere end en kop te

Til dem, der stadig synes, at det er svært at forstå, hvad samtykke betyder– så brug tre minutter på denne video fra politiet i England.

Herhjemme har kritikken af politiets evne til at håndtere voldtægtssager været konsistent igennem årene. Og uanset det ikke burde være sådan, er de fleste oprigtigt i tvivl om værdien af at anmelde voldtægter, ift. den traumatiserende oplevelse det kan være og med deraf følgende store mørketal.

“Der er stadig rigeligt at tage fat på.”

Derfor er det en tiltrængt og god nyhed, at politiet sammen med anklagemyndigheden skal efteruddannes i at håndtere voldtægtssager. Folketinget har nemlig indgået en aftale, som i de kommende år skal styrke politiet og anklagemyndigheden.

Berlingske gengiver her hovedpunkterne i aftalen, hvor der blandt andet også oprettes specialiserede teams i politikredse til at håndtere voldtægtssager.

Ligestillingsløft nr. 2: Et nyt ministerium + barselsordning for selvstændige

Det blev på et sørgeligt bagtæppe af Corona og mink-udryddelser, at Ligestillingsministeriet langt om længe kom ud af den blandende landhandel af nordisk samarbejde, landbrug og fisk og blev lagt sammen med Beskæftigelsesministeriet, hvilket må siges at være et løft.

Der er stadig rigeligt at tage fat på.

Da Mogens Jensen i sin tid tog over, skrev jeg en ”to-do-liste” til ham:

Overraskende mange af punkterne blev heldigvis adresseret i Folketingets redegørelse om perspektiv- og handlingsplan 2020 for ligestilling fra 28. februar i år.

“Det var en landvinding i år desuden, at vi har fået ‘Barselsordningen til selvstændige’ genindført.”

Jeg ser det som et tegn på, at der begynder at være bedre sammenhæng og vilje til handling mellem det, der opleves udenfor og indenfor magtens centrum. En landvinding i år er desuden, at vi har fået Barselsordningen til selvstændige genindført.

Men der er bestemt stadig nok for Peter Hummelgaard, der overtog ligestillingsstafetten, at tage fat på for at få Danmark tilbage i ligestillings-superligaen. Med placeringen sammen med Beskæftigelsesministeriet og en Corona-aktualiseret bevidsthed om betydningen af omsorgs- og sundhedspersonalets indsats, burde 2021 blandt andet byde på et opgør med underkendelsen af kvindedominerede fag lønmæssigt.

Aktualiseret af anden bølge #Metoo har ministeren også meget passende indkaldt til trepartsforhandlinger om seksuel chikane på arbejdspladser.

Topillustration: Hafuboti via Wikimedia Commons/CC