I 2016 tror jeg, vi alle har fundet os selv lammede og fangede som et dyr i lyskeglen midt på vejen, midlertidigt fastfrosset af et newsfeed, der har overgået sig selv med hjerteskærende og forfærdende scenarier året igennem.

Lidelserne i Syrien. Millioner af flygtninge. Terror over hele verden og i hjertet af vores egen europæiske hverdag. Brexit og et vingeskudt EU. Valget af Trump og nye skræmmende stormagtskonstellationer. Vi har måttet hive os selv op og væk fra skærmene, ud på gaderne med fakler, eller på arbejde og forsøge at gøre en positiv forskel hvor vi er, med det vi kan.

Noget af det vi kan i Norden er at gå forrest, når det handler om ligestilling. I november mødtes de nordiske arbejdsministre i Helsinki til en ”Global Gender Dialogue” initieret af Den Internationale Arbejdsorganisation ILO, og Nordisk Ministerråd. Repræsentanter fra hele verden deltog i diskussionerne, og rejste hjem med en entydig konklusion og vision i baghovedet; “Completely closing the gender gap is the way forward”.

Verden har brug for at blive balanceret. Ligestilling mellem kønnene er et af skridtene på vejen dertil.

Kønsligestilling i den danske kulturkanon

Det var også budskaberne, da København i maj havde æren af at være vært for Women Deliver-konferencen – verdens største globale konference med fokus på kvinder og pigers sundhed, rettigheder og trivsel. Når vi investerer i piger og kvinder, vinder alle. I forbindelse med konferencen holdt Kristian Jensen, Bertel Haarder og Mogens Lykketoft glødende ligestillingstaler. Og Bertel Haarder meddelte i optakten til konferencen, at ”i dag er vi alle feminister”.

Og så alligevel… For det gælder ikke vores nye ligestillingsminister Karen Ellemann. Det fik hun pointeret ved sin tiltrædelse som Minister for Ligestilling og Nordisk samarbejde, da hun af Kristian Jensen fik overrakt den internationale bestseller; ”We Should All Be Feminists” af forfatteren Chimamanda Ngozi Adichies. En bog der til sammenligning uddeles til alle 16 årige gymnasieelever i Sverige med et ønske om, at den skal indgå som en del af undervisningen og dannelsen af de unge.

"Der er en grund til, at Sverige ligger på en 24. plads, når det gælder kvinder i ledelse og Danmark på en plads 78..."

Den svenske regering har i øvrigt erklæret, at de alle er feminister, og at ligestilling er afgørende for regeringens prioriteringer. Der er en grund til, at Sverige ligger på en 24. plads, når det gælder kvinder i ledelse og Danmark på en plads 78 i World Economic Forums årlige ligestillings-opgørelse.

Og bare for at slå det helt fast: definitionen af feminisme er ”ideologien om den politiske, økonomiske og sociale ligestilling af kønnene”. Kønsligestilling er i øvrigt valgt som en af Danmarks 10 centrale værdier i den nye kulturkanon.

Men som ligestillingsekspert Lynn Roseberry skrev det i sin blog for nylig, så betyder dét, at danskerne (angiveligt) finder kønsligestilling vigtig, ikke nødvendigvis, at vi opnår det. Der skal arbejdes for det. Hver eneste dag.

Vi snyder os selv, hvis ikke vi erkender, at vi har lang vej igen. I år kunne vi blandt andet fejre 40 års jubilæum for en ligelønslov, der ikke er implementeret. Det er dokumenteret, at danske mænd er de dårligst stillede ift. barselsorlovsrettigheder i Norden. Og 2016 gav desuden mange eksempler på debatpaneler og udvalg kun sammensat af mandlige deltagere, samtidig med at vi fik punkteret myten om, at kvinder siger nej til at deltage i tilsvarende. En undersøgelse fra DR2’s Deadline viste, at årsagen til at kvinder kun udgør 25 pct. af deltagerne i debatprogrammer i langt højere grad skyldes, at kvinder slet ikke bliver spurgt.

I Danmark er vi generelt sakket markant efter vores nordiske naboer, når det gælder ligestilling. Hvor de alle ligger blandt de øverste fem lande på World Economic Forum’s Global Gender Gap Index, så er Danmark røget ned på en 19. plads. For 74 lande i verden gik det tilbage ligestillingsmæssigt i 2016 på de parametre, der måles på internationalt niveau, og heriblandt altså også for Danmark.

Året har givet os mange påmindelser om, at fremskridt og ligestilling ikke kommer af sig selv. Både i Danmark og internationalt er der kræfter, som søger at bremse ligestilling og endda afvikle det, vi allerede har opnået. Og vi kan kun gøre fremskridt ved fortsat at kæmpe for det. Men mangel på indsigt og erkendelse står desværre i vejen for den udvikling, som er nødvendig.

Alt andet end optimalt

Justitsminister Søren Pape illustrerede meget præcist en af ligestillingens største barrierer; at privilegier er usynlige for dem, der har dem, da han kommenterede på, at den nye regering havde formået at sammensætte fem regeringsudvalg med 27 poster uden at finde en eneste kvinde kvalificeret til en post. ”Det er slet ikke vores tilgang, at politik handler om køn”… ”vi har ikke brugt et sekund på det”, forklarede han.

"Faktum er bare, at køn spiller en rolle i stort set alle sammenhænge og systemer."

I den ideelle verden kunne man tilslutte sig Søren Pape, og holde fanen højt på at køn ikke spiller en rolle. Faktum er bare, at køn spiller en rolle i stort set alle sammenhænge og systemer. Også i to af regeringens prioriteringer fra 2016; kontanthjælpsloftet rammer statistisk set kvinder hårdere end mænd, ligesom der statistisk set er flere mænd end kvinder, der vil nyde godt af regeringens topskattelettelser.

Og faktum er så også, at regeringen i år altså sammensatte udvalg, der vil underpræstere i forhold til potentialet på Christiansborg. Kønsbalancerede og mangfoldige teams vinder altid over de mere homogene teams. Det er alment anerkendt baseret på omfattende research (jf. En klar vinderformel: ryst posen og skab bedre kønsbalance) Og ligeså veldokumenteret er det blevet igennem de seneste år, at diversitet og kønsbalancer har positiv indvirkning på bundlinjen. I starten af 2016 fremlagde forskere fra tænketanken The Peterson Institute for International Economics deres konklusion på et studie af ikke mindre end 22.000 virksomheder fra 91 lande. Virksomheder med 30 pct. kvindelige topledere har seks procent højere resultat - som de skrev i Forbes artikel; ”Business Gender Diversity Solved: More Women Means More Profits”. Som det ligeledes også er beskrevet herfra i en tidligere blog post, viste McKinsey’s omfattende globale ligestillingsanalyse i 2015, at der i Danmark er et potentiale til at forøge BNP med 9 pct. svarende til 167 milliarder om året, hvis vi ligestillingsmæssigt kommer på niveau med Island.

Regeringen har netop bekymret nedjusteret vækst-skønnet for dansk økonomi endnu en gang. Og lancerede allerede i november 2015 en plan for vækst og udvikling i hele Danmark med over 100 initiativer, hvoraf mange er blevet gennemført allerede i 2016 og endnu flere er i proces. Ingen af dem omhandler potentialet i ligestilling. Det virker uforståeligt.

En månelanding der crashede

Da Hillary Clinton som den første kvinde nogensinde blev valgt som USA's præsidentkandidat, blev det betegnet som en sejr for kvinder i kaliberen ”en månelanding for kvinder”. Men med valget af Trump blev det i stedet en brat opbremsning og manifestation af, hvor dybt man kan synke, og hvor langt man kan komme frem på den globale magtarena, på trods af udtalt kvindeforagt, racisme og sexisme. Det mest delte tweet blev en sætning fra Hillary Clintons tale efter valget ”To all the little girls watching...never doubt that you are valuable and powerful & deserving of every chance & opportunity in the world. Budskabet er fint, men det er sørgeligt at det stadig er nødvendigt at sige det.

"Da Hillary Clinton som den første kvinde nogensinde blev valgt som USA's præsidentkandidat, blev det betegnet som en sejr for kvinder i kaliberen ”en månelanding for kvinder”."

En survey foretaget i USA viser, at 76 pct. af de adspurgte kvinder forventer, at deres karrieremuligheder er blevet forringet efter at Trump er blevet valgt som USA’s kommende præsident. Kun 8 pct. forventer, at deres muligheder er blevet forbedret. Der er ingen tvivl om, at ligestillingsagendaen i USA er blevet sat tilbage ved valget af Trump, og at det vil påvirke de lande der spejler sig i USA. Men måske kan det resultere i det, som amerikanerne ville kalde en ”silver lining” – altså et lille lys i mørket. Måske kan valget af Trump være den nødvendige ”fremkaldervæske”, som bringer de eksisterende sexisme-, racisme- og ligestillingsudfordringer frem i lyset, så der er en reel chance for at gøre noget ved dem.

Fx sagde amerikanske atleter tydeligt fra, da Trump forsvarede sine egne seksuelt krænkende og aggressive kommentarer om kvinder med at kalde dem for ”locker room talk”. Overalt i USA er der mænd og kvinder, der træder tydeligere frem og siger fra overfor racisme, sexisme og fremmedhad. Mennesker der tydeligt taler for mangfoldighed, ligestilling og inklusion. Og måske skal vi alle lade os inspirere af det 100 år gamle, berømte citat fra fagforeningsaktivist og sangskriver Joe Hill: ”don’t waste any time mourning – organize!”

"Et vigtigt budskab jeg tager med mig fra 2016 var Michelle Obama’s læresætning til sine døtre; ”when they go low, we go high”."

Vi bliver nødt til at knække koden til en mere ligestillet verden. Det er en af grundstenene for fred og for en bæredygtig udvikling i verden, som FN også har understreget ved at gøre ligestilling til nummer 5 ud af de 17 nye verdensmål.

Desværre kan vi sige at 2016 blev et år, hvor man følte vægten af Sheryl Sandbergs ord til Word Economic Forum i Davos i starten af året; ”men still run the world – and it’s not going very well!”. Ligestilling er en stor og vigtig agenda, og vi i Norden har en ekstra forpligtelse til at gå forrest og bære den frem. Vi må ikke lade os blænde og fryse i lyskeglen af de massive udfordringer.

Et vigtigt budskab jeg tager med mig fra 2016 var Michelle Obama’s læresætning til sine døtre; ”when they go low, we go high”. Lad os i 2017 løfte os op på et niveau hvor vi med med værdighed og god energi arbejder for øget mangfoldighed, ligestilling og inklusion. Godt Nytår!